Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundlov og demokrati

 

Mens demokrati som forfatningsform i dag i den vestlige verden stort set kun opfattes som noget positivt, var holdningen langt mere tvetydig, da den danske grundlov blev udarbejdet i 1848-49.

Og Grundtvig var en af skeptikerne. Han foretrak den opinionsstyrede enevælde, og det gjorde han, fordi han mente, at denne forfatningsform var det bedste værn mod et undertrykkende herremandsvælde.

Belært af de græske filosoffer og den franske historie mente han, at demokrati var alt andet end en efterstræbelsesværdig forfatningsform. I Grækenland havde Platon og Aristoteles beskrevet demokratiet som en forfatningsmæssig forfaldstilstand og anvendt betegnelsen pøbelvælde om det, og dertil havde den franske revolutionshistorie bekræftet ham i hans græskinspirerede negative forståelse af demokratibegrebet.

Folkestyre derimod var en forfatningsform, han gerne så indført i Danmark. Men et folkestyre kunne ikke etableres, så længe Danmark fungerede som et stændersamfund med en privilegeret overklasse. Forudsætningen for et ægte folkestyre var for Grundtvig, at stændersamfundet blev afløst af et folkeligt samfund, og midlet her til var for ham folkelig oplysning.
 
Han undlod da også at stemme, da grundloven i juni 1849 kom til afstemning. Hans vægtigste anke mod grundlovens indretning var, at den ikke var retfærdig nok.
 
Navnlig opdelingen i et folketing og et landsting var ham inderligt imod, for, som han sagde: ”Dette Landsthing som Pengemændene, naar de gjør dem lidt Umage, strax kan bemægtige sig, gjorde da ogsaa, at jeg umuelig kunde stemme for en Grundlov, hvis Flauhed og Farveløshed, jeg ellers skulde søge, saa vidt mueligt, at forlige mig med”.
 
Grundtvig (i det øverste hjørnevindue th.) betragter folketoget gennem København den 21. marts 1948. Ansporet af det nationalliberale parti med Orla Lehmann i spidsen gik en tusindtallig folkemængde fra Gammeltorv til Christiansborg og krævede, at kongen udnævnte en ny regering. Enevælden blev afskaffet, men Grundtvig var skeptisk over for demokratiet.

 
Mærkeligt var det derfor heller ikke, at han i 1866 var en af dem, der kæmpede mest indædt for at bevare den grundlov, han tidligere ikke havde kunnet stemme for. Langt værre var dog ”Estrups Grundlov”, der gav ”Pengemændene” endnu mere magt, end de havde i forvejen.

Regner Birkelund, f. 1952, cand.cur, ph.d. og dr.phil.
Lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.






 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk