Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Et eventyrligt teenagedrama


Nu er det julekalendertid igen.
I år har DR1 lavet en julekalender, som kaldes for et eventyrligt teenagedrama. Den fortæller om teenageproblemer af ”den anden verden”.

 

”Den anden verden” er da også julekalenderens titel, og fortællingen trækker på temaer i Brødrene Grimms eventyr. Vi følger tvillingesøstrene Sara og Anna på 14 år, som tager deres første skridt ind i en farlig og uforudsigelig voksenverden. Deres teenagetilværelse består her ikke kun af den virkelige verden. Tilværelsen består også af en eventyrverden, hvor Sara som en slags Askepot befinder sig på slottet for at vinde Prinsens kærlighed.

 

Overgangen fra børn til voksen krydses således på en forunderlig måde af eventyret. En sådan fortælling er ikke bare for teenagere, men også for deres forældre. Fortællingen lyder således ind i en tid, hvor de unge bliver tudet ørerne fulde af at skulle leve op til konkurrencestatens krav. Men teenagere er ikke bare konkurrencestatens små soldater. De er også mennesker med drømme og længsler, som der ikke skal tales foragteligt om.

 

Grundtvig mente således, at de unges drømme er et minde fra paradislivet sammen med Gud. De er drømme om fuldkommen sandhed, frihed, kærlighed og retfærdighed.

 

Drømmene må dog ikke udvikle sig til virkelighedsfjern drømmeri. Derfor satte Grundtvig hele tiden ordet ”historisk” foran ordet ”poetisk” for dermed at sige, at eventyrenes historisk-poetiske tale skal føre drømmene ind i historiens virkelighed.

 

Eventyrene skal således give os nye kræfter i den historiske virkelighed, vi lever i. Årets julekalender passer derfor fint ind i Grundtvigs forestillinger om ungdommen.

 

At ungdommen drømmer, gør den ikke virkelighedsfjern. Når drømmene finder genklang i eventyret, føres den derimod ind i virkelighedens verden, og bliver drivkraften i livet. Drømmene vækker ganske enkelt til kamp mod dødbideriet. Det er godt at tro på i en tid, hvor konkurrencestatens nødvendighed af stål truer med at få det sidste ord.

 

Morten Fester Thaysen, sognepræst i Varde

cydonna/ photocase.de

 

 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk