Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Lys og mørke

lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bærer blus vi med glæde!
 
DDS 733,6      N.F.S. Grundtvig 1847 
 
Lys og mørke er et forhold inde i os selv og uden for os selv. Lys og mørke er allestedsnærværende - i menneskets natur og i landskaber, dag og nat, verden omkring os.
Lys og mørke er en grundlæggende modsætning, men med mange gråzoner imellem, som præger vort sind og hele vort liv fra undfangelse til død. Vi karakteriserer lys som godt, mørke som ondt - selv om vi også kan føle det omvendt. Vi kan ikke leve uden lys, men dog heller ikke uden mørke. Vi trives i, at de udgør et forhold til hinanden og i kamp med hinanden.
 
Lys og mørke er et forhold inde i os selv. En modsætning i sindet mellem lys og mørke og alle mulige nuancer mellem de to. Indimellem oplevet som et vildt kaos af sindsstemninger, ustyrlige og uforståelige for os selv og andre. Hvis vi opfatter de lyse som gode og de mørke som onde, vækker de uro i samvittigheden, skyldfølelse og måske en følelse af afmagt, fordi vi ikke er i stand til at beherske de mørke tanker.
 
Fordi vi ikke er herre over vore egne tanker og den ondskab, de afslører inde i os selv. Vi kan til en vis grad forhindre, at de mørke tanker bliver til onde handlinger mod en anden, men vi kan ikke forhindre, at vi føler og tænker som vi gør. Der er en selvbeherskelse, og der er en umulig selvbeherskelse, den over sindet og dets indre verden. Det  er et kaos, vi lever med hele livet. En natur, vi er født med og ser genspejlet i al natur og i den fælles verden. Det mere eller mindre fortvivlede spørgsmål er, om lyset er stærkere end mørket eller om mørket er stærkere end lyset? Og om det gode har ontologisk forrang for det onde?
 
Lys og mørke optræder som modsætninger i det, vi i kristendommen kender som vores urhistorie, skabelsesberetningen i  det første kapitel i Det gamle testamente.
Her er det Gud, der beslutter, at der skal være lys, og da han ser, at lyset er godt, skiller han lyset fra mørket. Det bliver begyndelsen til det, vi kender som livet på jorden og til det menneskeliv, vi kender som vores.
 
Før lyset blev skabt var der kun tomhed og øde og mørke over urdybet, som det hedder. Lys er altså betingelsen for liv, for fylde, for det modsatte af kaos. Fordi Gud siger det, er lyset nu stærkere end mørket med dets tomhed. Hvis vi stadig lever med troen på Guds beslutning, kan vi hvile i tilliden til, at lyset er stærkere end mørket, fordi det er Guds vilje. Og så har lyset ontologisk forrang for mørket, det gode forrang for det onde. Det er et trøsterigt svar til den fortvivledes spørgsmål  om, hvad der er stærkest - både i det personlige liv og i verden.
Til alle tider har der været forestillinger om altings undergang i kaos, mørke og ondskab. Men fra skabelsesøjeblikket gør Gud lyset stærkere end mørket, og det kan ingen lave om på, for mennesker er ikke stærkere end Gud. Vi har fået en mulighed for tillid, en tro i ethvert menneske, at det gode sejrer over det onde i sind og tanke -   i eget liv og i andres.
 
Johannesevangeliet genoptager skabelsesberetningens modsætning mellem lys og mørke. Nu er det Jesus Kristus, der er menneskers lys. Det udtrykkes i et mytisk poetisk sprog, i et poetisk sprog, som vi kan læse igen og igen uden nogensinde at blive færdige med det.
Dets skønhed bjergtager og efterlader læseren med en følelse af at forstå og dog ikke forstå. Som om det er et sprog af en anden verden, anderledes end det blot rationelle sprog. "I Kristus var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke."  Det kan både betyde, at mørket ikke forstod det og at mørket ikke sejrede over det.
 
Den lange historie om Kristus er historien om kærlighedens lys i en verden præget af selviskhed og ondskab, en kold og mørk verden. Et lys, som tilsyneladende blev slukket, da Kristus døde, men dog lyser til evig tid, fordi Gud vil, at det skal. Opstandelsesbudskabet fortæller hvad der er evigt gældende, at kærligheden ikke er død, men lyser og giver os af sit liv  fra evigheden til at elske midt i verdens mørke. Kristus har lært os, at kærlighed er selvhengivelse og  i pagt med evigheden og Gud.
 
Modsætningsparret lys og mørke kan vendes og drejes uendeligt, men troen på, at lyset er stærkere end mørket er kommet for at blive kilden til at elske Gud midt i det, der er vort personlige mørke og verdens med. 
 
Kirsten Bøggild, tidl. præst i Århus domkirke

baeriltis/ photocase.de

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk