| Grundtvig og julen
Barndommens jul står i et særligt lys for Grundtvig. Måske fordi han som ni-årig blev revet op fra sit barndomshjem i Udby på Sydsjælland for at komme til Thyregod, hvor han hos præsten, pastor Feld, skulle forberedes på latinskolen i Århus. Han mindes julen i sit barndomshjem også som voksen, og der er flere centrale begivenheder, som finder sted i forbindelse med julen:
Dejlig er den himmel blå
1810 er Grundtvig deprimeret og plaget af angst. Hans ven F.C. Sibbern følger den nedtrykte Grundtvig fra København hjem til forældrene i Udby for at holde jul. Undervejs overnatter de på Vindbyholdt kro, og her får Grundtvig et psykisk sammenbrud. Hans far kalder det ”anfægtelser”. I tiden inden sammenbruddet har Grundtvig skrevet sangen om ”De hellige tre konger” – som vi kender som ”Dejlig er den himmel blå”. Salmen er et eksempel på, hvordan Grundtvig bruger stof fra eventyr og legender i sin fornyelse af salmetraditionen.
|
![]() Velkommen igen, Guds engle små
1824 var Grundtvig præst i Vor Frelsers Kirke i København. Kirkegængere har fortalt om, hvordan han julemorgen læste et digt op, som han havde skrevet julenat: ”Velkommen igen, Guds engle små”. Et barn er født i Betlehem
1845 I julen i Vartov Kirke blev der sunget Grundtvigs egne salmer efter et sangblad med fire salmer: ”Et barn er født i Betlehem” og ”Lovet være du, Herre Christ” til juledag – og til 2. Juledag ”I denne søde juletid” og ”Fra Himlen kom en engel klar”. Sangen i kirken den jul står som et vendepunkt og huskes af flere af de deltagende: ”Der er vist mange af dem, som var til stede, der husker den juledag, så vi glemmer den aldrig. Jeg mindes, der stod en gammel mand med hvide hår i kirken. Tårerne randt så stride ned ad hans kinder, da den vuggesang begyndte at gå. Jeg måtte tænke på de gamle, der var fulgt med hjem fra Babylons floder, og så det for deres øjne, at Herrens hus på ny var begyndt at rejse sig fra gruset”. Den omtalte vuggesang er ”Et barn er født i Betlehem”, Grundtvigs gendigtning af en gammel latinsk krybbesang fra 1300-tallet. |
![]() |
Grundvigsk Forum | ![]() |
Tlf: 3373 2800 | ![]() |
Bank: 4180 3119 080 339 |
| Vartov | Fax: 3373 2806 | Giro: 4180 300 23 06 | |||
| Farvergade 27 | |||||
| 1463 København K | ![]() |
Mail: Vartov@vartov.dk |