Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017-18Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgKirke og folk anno 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvigs kamp i december 1810

En vækkelse af de helt store...

I juletiden for 200 år siden får en åndelig vækkelse store konsekvenser for et menneske såvel som for et helt folk. Den opvakte er N.F.S. Grundtvig, og folket er det danske.
 
Det hele begynder i efteråret 1810, hvor Grundtvig mødes af spørgsmålet til sig selv: Er jeg kristen? Dette bringer Grundtvig ud i en omfattende sjælskrise, der kulminerer i december 1810, hvor han er på rejse fra København til Udby, hvor forældrene bor. Undervejs på rejsen overnatter Grundtvig på Vindbyholt Kro, hvor han efter eget udsagn ”udkæmper en natlang kamp mod Djævlen” – en kamp, der ændrer hans tilværelse.

Julenat i 1810 får Grundtvig så megen klarhed, at han digter Dejlig er den himmel blå. Salmen er det første udtryk for Grundtvigs nye erkendelse. Det er egentligt et digt, der kaldes De hellige tre Konger, men Grundtvig betegner den selv som en barnesang. Beretningen bygger på Matthæusevangeliets fortælling fra kapitel 1-2 om, at en stjerne, der skal forkynde fødslen af en ny konge for jøderne, bliver opdaget af nogle vise mænd.

Salmens fortælling er henvendt til små menneskevæsener, der endnu ikke har udviklet abstraktionens evner og sprog, men som alligevel forstår de store sammenhænge i livet. Dette er en art redning i Grundtvigs selvforståelse, idet han – som et plaget hjerne-menneske – får et gensyn med barnlighedens sanser.
 
Efter den åndelige vækkelse i 1810 påbegynder Grundtvig en bibelsk-kristelig kulturkamp, som har til formål at påvirke samfundets udvikling, bevæge vennerne til omvendelse, anvende historien til et opgør med kristendommens fjender, samt kritisere rationalismens indflydelse på teologien i den evangelisk-lutherske statskirke. Grundtvig oplever, at kirken er stendød, og for at få de levende sten til at synge igen, så kampens formål kan nås, begynder Grundtvig derfor sin digtning. Han tager som nævnt først udgangspunkt i julen, fordi julen rummer det barnlige moment, som vi alle har brug for, når vi skal ind i Guds himmerige.
 
Den bibelsk-kristelige kulturkamp kulminerer i 1825, hvor Grundtvig får sin såkaldte ”mageløse opdagelse.” Grundtvig har gennem længere tid søgt efter Guds nærvær og nærhed. Han har funderet over, hvor han kan møde Guds direkte tiltale, og i 1825 finder han svaret. Trosbekendelsen er stedet, og dermed når han til sit nye teologiske ståsted, der er funderet i trosbekendelsen, dåben og nadveren som kilder til kristenlivet.
 
Det nye ståsted skrives frem i et af Grundtvigs hovedværker, Kirkens Gjenmæle, som også rummer en omfattende kritik af den førende statskirkelige teolog, professor H.N. Clausen. Grundtvigs kritik er så harsk, at den medfører en injuriesag anlagt af professor Clausen. Sagens udgang bliver, at Grundtvig idømmes livslang censur. Censuren får – sammen med den teologiske afklaring – vidtrækkende følger for Grundtvigs virke, og han bliver særdeles indædt i sin kamp for mere frihed til folket - i skolen, kirken og samfundet generelt.
 
Grundtvigs frihedssyn udvikler sig fra 1825 og frem til 1834. Grundtvig erfarer under tre Englandsrejser i 1829, 1830 og 1831, at friheden duer til alt godt, og frihedssynet bliver gradvist mere rummeligt. Særligt tanken om, at friheden må være forpligtet på næsten – inspireret af Luthers tanke om, at et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ikke underlagt nogen. Men at et kristent menneske samtidig er en træl, der tjener alle ting og er underlagt enhver – vokser sig større hos Grundtvig. Rummeligheden og forpligtelsen går hånd i hånd.
 
Grundtvigs 1810-vækkelse medfører et nyt ståsted, som udvikler sig over tid. Udviklingen kulminerer som nævnt i 1825 og ender i tanken om gensidig frihed. Det får vidtrækkende konsekvenser får såvel kirken og skolen, som samfundet i sin helhed.
 
Esben Lunde Larsen, cand.theol. og Ph.D.
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk