Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Kend din kirkelige retning på juletræet

- Flagguirlander eller ej
Flagguirlander var ikke hvermandseje i juletræets barndom. Det var en retningsviser om religiøst tilhørsforhold, foruden markeringen af nationalt sindelag.
 
Selve juletræsskikken kom egentlig syd fra i begyndelsen af 1800-tallet og bredte sig fra den tyske købstadskultur til et dansk borgerskab og kunstnerkredse. Først i  København, hvor borgerskabets juletræ med Dannebrog og flettede julehjerter slår igennem omkring Treårskrigen i 1850 og skildres i Højt fra træets grønne top. Siden bredte juletræsskikken sig til resten af landet, men først i begyndelsen af 1900 nåede denne borgerlige skik ud i bredere kredse.

Grundtvigianisme og flag
Grundtvig accepterede allerede i 1823 juletræet og efterhånden kredsede hans julesalmer omkring dette livstræ med engle, fugle, roser og kærter og Betlehemsstjernen i toppen. Flagguirlander nævner han dog ikke specielt.
 
Brugen af flagguirlander på juletræet, blev dog tidligt et klart udtryk for grundtvigianeres sammenkæden af fædreland og kristentro. Hos grundtvigianerne var det  religiøse liv ikke løsrevet fra fædreland og folkelige livssammenhænge og fra markeringen af nationalt tilhørsforhold her på jorden i opgangs- såvel som i nedgangstider efter 1864. Hos missionsfolk derimod var der sjældent festlige flagguirlander på træet, for betoningen lå et andet sted: på de helliges samfund og det himmelske hjem.
 
Ingeborg Refslund Thomsen fortæller fra barndomshjemmet ved Aabenraa, hvorledes moderen og en grundtvigiansk far, H.P.Hansen, Nørremølle, på sin vis førte en slags symbolkrig under pyntningen af juletræet:

"Det store træ gik helt op til loftet og stod midt på gulvet. Der skulle være god plads til at danse om det. På et punkt kunne der blive strid. Mor ville ikke have dannebrogsflag i juletræet. Far vidste det, og når han alligevel listede sig til at anbringe nogle små papirsflag på træet blev mor ærgerlig. Han måtte tage dem ned igen. Hun kunne heller ikke lide flag i en kirke. Ingen steder i hele byen havde de så smukt et juletræ og ingen kunne pynte det som far: ingen børn måtte hjælpe. Med marcipangrise, kringler og kranse af chokolade".
 
Flag i Sønderjylland
I Sønderjylland, kunne det nationale sindelag – og brugen af flagguirlander - dog sine steder gå forud for den religiøse retningsmarkering. Blandt dansksindede var det forbudt at flage udendørs i årene 1864-1920, men så kom Dannebrog frem andre steder,  på kaffekopper, på sofapuder, på væggen og de rød-hvide farver blev brugt i julepynten, i flettede rød-hvide hjerter, hvide liljer og røde roser af silkepapir, røde og hvide lys, røde æbler og en hvid Jakobsstige fra gulv til stjerne.

Skandinaviske flag
Efter 2. verdenskrig, hvor det nordiske fællesskab var på dagsordenen igen som i skandinavismens dage, kendes brugen af guirlander til juletræet med nordiske flag fra Færøerne, Island, Norge Sverige, Finland og Danmark –   men det er en anden historie og mere snæver tradition.
 
Ikke mange danske juletræ står i dag uden en guirlande af dannebrogsflag – hvis da ikke lige træet skal leve op til ganske særlige kulturelle og æstetiske normer.
 

Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, Vartov-Arkivet

 

 

 
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk