Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Et barn er født i Bethlehem

- et oplæg til undervisningsbrug

Et barn er født i Betlehem er skrevet af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i 1820, og han gendigtede den i 1845, så den blev, som vi kender den i dag. Men han har ikke selv fundet på den. Faktisk er det er gammel salme, som stammer helt tilbage fra 1400-tallet. Den blev sunget på latin dengang, men i 1553, da reformationen var kommet til Danmark, oversatte Hans Tausen den til dansk.

Puer natus in Bethlehem
unde gaudet Ierusalem.


Et barn er født i Betlehem,
thi glæder sig Jerusalem.

Grundtvig gendigtede salmen meget frit: der var vers der røg ud, og nye, der kom til. I den gamle var der et vers om dyrene ved krybben:

En okse og æsel hos ham stod,
de kende deres Herre og Gud.

Men der stod ikke om englene. De kom med i Grundtvigs udgave. Når vi synger med på halleluja, så synger vi det sammen med englene.

Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja.


I Grundtvigs univers mødes himlen og jorden julenat. Gud kommer helt tæt på menneskene, så tæt, at vi bliver hans børn. Vi kommer i familie. Det bliver faktisk svært at skelne mellem, hvornår vi synger om himlen, og hvornår vi er hjemme i det velkendte.



”Himmelby klinger som et Landsbynavn. Det er som den Voksne paany er i sit Hjem på Landet, i sin Barndoms Himmerige”
Hans Brix (1870-1961)



Et barn er født i Betlehem

Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!


En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!


Han lagdes i et krybberum,
Guds engle sang med fryd derom:
Halleluja, halleluja!


Og Østens vise ofred der
guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!


Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

Guds kære børn vi blev på ny,
skal holde jul i Himmel-by.
Halleluja, halleluja!


På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!


Guds engle der os lære brat
at synge, som de sang i nat:
Halleluja, halleluja!


Da vorde engle vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!


Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk