Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Folkelige traditioner i påsken

 
Årets største kristne højtid, påsken, har ikke nær den store folkelige bevågenhed som julen. Forløbet i påskedagene fra Palmesøndag med Jesu indtog i Jerusalem over Skærtorsdag med nadverens indstiftelse og korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen Påskemorgen fejres derfor mest i kirkelige sammenhænge. Det er også her påskens betydningsfulde salmer og melodier folder sig ud – hvis man da ikke lige vælger særlige arrangementer i påskedagene. F.eks. på udvalgte højskoler.

Påskeugen midt i foråret er nu mest fri tid – og med helligdagslovgivningen i 1991 er ingen dage nu mere hellige end andre. Påskeugen fyldes med traditioner knyttet til frugtbarhed og grøde, liv og vækst. Vi maler påskeæg og stadig flere sydfrakommende påskeharer lægger chokoladeæg, der så må søges i haver og hegn. Vi pynter med kyllinger, sår karse og bringer påskeliljer og birkegrene ind i krukker. Vi klipper gækkebreve og tyder gækkevers fra dem vi kender og holder af. Og nogle steder, som på Ærø, søger folk påskelørdag ud til strandene, koger æg i havvand og nyder den første påskebryg, sammen.

Nogle skikke knyttet til påskens folkelige tradition i det gamle bondesamfund er for længst gået af brug, således piskning med langfredagsris samt hekseridt til Bloksbjerg Skærtorsdags aften. Før kogte man Skærtorsdag aften suppe på ni slags kål, og greb i lutter vårhunger oftest til, hvad man nu kunne få fat på af forskellige grønne spirer. Langfredag stod det på trist rugmelsgrød og påskelørdag på skidne æg i sennepssovs, for først i påskedagene måtte man spise æg igen efter faste og vinterknaphed.
Dansk lammesteg i påsken er til gengæld af nyere dato, selvom netop lammet mere sydpå er forbundet med ældgammel både jødisk og kristen symbolik.

Måske trilles langt med hårdkogte og dekorerede æg, som børnehavebørn gør det nu op og ned ad Køge ås, hvor Grundtvig ligger begravet. En genoplivet tradition fra dengang, hvor æg omhyggeligt blev gemt til højtiden og hvor de farvedes i løgskaller og rødbedesaft med mønstervirkninger fra påbundne blade og blomster. Og hvor æg var symbol på opstandelse.

Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, etnolog
Francesca Schellhaas / Photocase.de
 
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk