Hvad betyder påske?

Ordet påske kommer dels af det hebraiske ord pesach, der betyder forbigang. Dels af det græske ord, páskha. Det hebraiske ords betydning som forbigang eller overspring hentyder til, hvordan Gud skånede de førstefødte i jødernes huse, dengang det jødiske folk var slaver i Egypten. Hvis jøderne havde smurt blodet fra påskens offerlam på dørstolpen, ville dødsenglen gå forbi dette hus og således ville børnene blive skånet (2. Mosebog kap 12)

 

Hvis man læser efter i Det gamle Testamentes fortællinger om jødernes ophold i Egypten, fx i 2. Mosebog, vil man kunne se, at nogle af vore påsketraditioner sikkert stammer derfra. Fx indgår spisning af æg i jødernes påskemåltid. På samme måder slagtning og spisning af lam.

 

I Det ny Testamente, i Johannesevangeliets fortælling om påsken, korsfæstes Jesus på samme tidspunkt, som påskelammet slagtes efter jødisk skik. Og i de tre første evangelier, hos Matthæus, Markus og Lukas, indtager Jesus det jødiske påskemåltid sammen med sine disciple netop som det sidste måltid.  Af samme grund er det ganske naturligt, at Jesu korsfæstelse sammenlignes med et lam, der føres til offerbænken og slagtes der. Og derfor er lammet en yndet spise ved påsketide – også i den kristne kirke.

 

Stort set alle påskens symboler, som vi benytter dem, stammer således helt tilbage fra jødernes påskefejring. Selvfølgelig har symbolerne fået en anden og ny betydning i den kristne fortolkning.