Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Hvad betyder påske?

Ordet påske kommer dels af det hebraiske ord pesach, der betyder forbigang. Dels af det græske ord, páskha. Det hebraiske ords betydning som forbigang eller overspring hentyder til, hvordan Gud skånede de førstefødte i jødernes huse, dengang det jødiske folk var slaver i Egypten. Hvis jøderne havde smurt blodet fra påskens offerlam på dørstolpen, ville dødsenglen gå forbi dette hus og således ville børnene blive skånet (2. Mosebog kap 12)
 
Hvis man læser efter i Det gamle Testamentes fortællinger om jødernes ophold i Egypten, fx i 2. Mosebog, vil man kunne se, at nogle af vore påsketraditioner sikkert stammer derfra. Fx indgår spisning af æg i jødernes påskemåltid. På samme måder slagtning og spisning af lam.
 
I Det ny Testamente, i Johannesevangeliets fortælling om påsken, korsfæstes Jesus på samme tidspunkt, som påskelammet slagtes efter jødisk skik. Og i de tre første evangelier, hos Matthæus, Markus og Lukas, indtager Jesus det jødiske påskemåltid sammen med sine disciple netop som det sidste måltid.  Af samme grund er det ganske naturligt, at Jesu korsfæstelse sammenlignes med et lam, der føres til offerbænken og slagtes der. Og derfor er lammet en yndet spise ved påsketide – også i den kristne kirke.
 
Stort set alle påskens symboler, som vi benytter dem, stammer således helt tilbage fra jødernes påskefejring. Selvfølgelig har symbolerne fået en anden og ny betydning i den kristne fortolkning.
 

Det gælder også med offerblodet: I jødedommen blev lammets blod brugt som en beskyttelse mod, at dødsenglen skulle gå ind i de jødiske huse og slå den førstefødte ihjel. I kristen sammenhæng bliver Jesu blod, i forbindelse med at han blev korsfæstet, et symbol på, at han gik i døden for os, altså at Jesu blod forhindrer døden i at få det sidste ord at sige blandt os mennesker.

 

Henning Nielsen, sognepræst, Hyllested.

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk