Påskeugen
Påskeugen kaldes ugen fra Palmesøndag til Påskedag. Påskeugen kaldes også den stille uge. Den rummer fra og med
Palmesøndag til og med Påskedag hele fire helligdage samt Påskelørdag.
Skærtorsdag og
Langfredag hører til blandt de såkaldt ”skæve helligdage”, hvilket vil sige, at de ikke falder på en søndag! Det samme er tilfældet med 2. Påskedag. (Indtil 1770 fejrede vi såmænd også 3. Påskedag – og både 3. Juledag og 3. Pinsedag.)
Ved gudstjenesterne i påskeugen får man fortalt hele den fortættede beretning om Jesu lidelse og død. Med indtoget i Jerusalem Palmesøndag. Indstiftelsen af nadveren Skærtorsdag. Det pinefulde forhør, korsfæstelsen og gravlæggelsen Langfredag. Påskelørdag, Påske-sabbatsdagen, som er jødernes helligdag, er den stille dag, hvor Jesu afsjælede legeme ligger i gravhulen og venter på at blive endelig begravet dagen efter sabbatsdagen …
MEN – da kvinderne ganske tidligt på den første dag i ugen (efter jødernes ugeberegning) altså på vores søndag,
Påskedag, kommer ud til gravhulen, hvor liget af den korsfæstede Jesus i al hast var blevet anbragt, fordi jødernes påskesabbat nærmede sig efter korsfæstelsen, finder de graven tom.
Den tomme grav og rygtet om, at GUD havde oprejst sin enbårne Søn, Jesus Kristus, fra døden er dét budskab, den kristne kirke fejrer den kristne påske på.