Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Pinsekraft

 
”Han er i regn, og hvor støv må tørste, i vandets rislen, i træets saft
I al det mindste, i al det største, den mindste enhed den største kraft
Hør blæsten synger din sang veninde, se træet blomstrer på barnets bud!
Jeg tror der lever et barn dybt inde, en kraft som aldrig kan drives ud.”
 
Sådan skriver Halfdan Rasmussen i sit digt ”noget om kraft”. Og det er ikke fordi jeg her vil gøre Halfdan Rasmussen til kristen, hvad han selv forsvor han var, men på en sær måde er han alligevel en af de digtere, der giver det fineste svar på, hvad det er der bærer igennem i verden - På hvad ånd er - På hvad kraften i al ting er.  Eller måske skulle jeg snarere skrive, at han på den fineste måde evner at spørge til kraften der bærer igennem i alting, et spørgsmål han kun så vagt og forsøgsvis besvarer med digt.
For netop sådan tænker jeg, må være en god måde at nærme sig en forklaring på pinsen og Helligeåndens virke – tøvende, spørgende, med alle sanser åbne.
For pinse er, at Helligånden er. Usynlig, men synlig i alt det, den er en del af. Og Helligånden kan ikke tænkes stort nok.
 
Fra før kirkens første fødselsdag har den været den kraft, der bar sammenhængen i verden. Som da den fra første færd svævede over vandene ved verdens skabelse – og senere som livsånd, blev indblæst i menneskers næsebor. Og siden med Halfdan Rasmussens ord har været  kraften dybt inde i alle levende ting der gror. Den der lader græsset gro og fuglene synge og børn blive født, og ”I ham lever, ånder vi og er vi”  som Paulus skriver.
 
Når vi fejrer pinsen er det for at glæde sig over alt det. Glæde sig over at ånden er i verden og at dens kraft er af en sådan styrke, at den aldrig på noget tidspunkt og af nogen kan drives ud – hvor meget ondskab og djævelskab, der end måtte være for at bekæmpe den - 
Og jo især glæder sig over at Helligånden ikke skeler til i hvem og hvor den virker, men griber i alle mennesker, uanset nationalitet og sprog, og hvad enten du er jøde, hedning eller samaritaner – eller dansk digter.  
 

Laura Lundager Jensen, Valgmenighedspræst i Osted og lektor på læreruddannelse på Metropol.

 

sylvi.bechle / Photocase.de
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk