Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig og nisserne

At N.F.S. Grundtvig mest var til engle, kan enhver forvisse sig om ved et kik i salmebogen.
Nisser forbandt han med opdigtede væsener på linje med alfer, vætter og skovtrolde eller også brugte han nissebetegnelsen om skikkelser i en fjern og tåget fortid.
I Krønikerim bliver således selveste Aleksander den Store kaldt nisse-konge!

Men Grundtvig har nok alligevel mødt nissen, eller rettere gårdboen, i sin barndom, hvor Malene Jensdatter, der var hushjælp og barnepige i præstegården i Udby, fortalte for børnene.
 
Gårdboen var i almuetroen en lille grå vadmelsklædt gamling med bondens røde tophue. Han holdt til i gårde og huse, på skibe og i kirketårne, hvor han så hjalp og beskyttede folk og fæ. Men han kunne også få alt til at gå skævt, hvis han for eksempel ikke blev påskønnet med ”en potte sødgrød nytårsaften”.

Det er da ikke sikkert, at Grundtvig har fortalt sådant skæbnesvangert hedenskab, sagn og overtro, videre til sine børn.  Selv juletræet gik der f. eks. mange år før han accepterede - og helst så han det ”med rod oprykket” (Dannevirke 1817).

Måske netop derfor tog sønnen Svend Grundtvig (1824-83) ”nisseforskningen” op. Det var et mål i nationalromantikken at søge folkesjælen i folkets egne fortællinger, viser og folkesagn. Grundpiller i den nationale identitetsdannelse – om end stoffet kunne vise sig at være nok så hedensk. 

Svend Grundtvig kom til at stå for indsamlingen af folkeminder landet over med sine 330 meddelere. En af dem var i øvrigt den jyske lærer Evald Tang Kristensen, der selv gik ud blandt almuen i rigets magreste egne og optegnede traditionsstoffet. I 1854-61 førte arbejdet for Svend Grundtvig til udgivelsen af Gamle danske Minder i Folkemunde og siden til etableringen af Dansk Folkemindesamling.

Om de gamle nisser hedder det i hans optegnelser bl.a. fra egnen omkring Rønnebæksholm, at de små grå vadmelsklædte skikkelser var vanskelige at få i tjeneste. Havde man endelig fået en god nisse til hjælp ved f.eks. ølbrygningen, men kom til at røbe ham, ja så ville øltønden straks blive tom – eller man kunne finde sig selv liggende i en møddingpøl! Nissen drev sit spil, men man kunne værge sig ved at tegne kors på døren – eller bare give nissen den grød.

Svend Grundtvigs  langt yngre halvbror, Frederik Lange Grundtvig kastede sig også over folketro, men efterlod sig ikke noget egentligt nissespor. Så vidt vides…

Lorenz Fröhlich tegnede i 1876 gårdboen, den gamle nisse.
 
Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen, etnolog og forfatter 
Foto: Miss X / photocase.de

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk