Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig i midsommeren

Midsommermelankoli
 
For nogle er midsommer en begyndelse. For børnene, der iført en svag duft af røg fra sankthans-bålet går gennem porten til sommerens lyse uendelighed og lader skoletasken med de krøllede kladdehæfter, de glemte huskesedler og den urørte madpakke fra sidste skoledag stå bagved døren, hvor en stresset voksen vil finde den en søndag aften i august - i et andet liv, i en anden tid.
 
For andre betyder midsommer, at vi er halvvejs. Den voksne ved, at sommerens solmættede lykke skal betales tilbage med renters rente, og de af os, der har særlig sans for det tungsindige, begynder at afdrage på gælden, længe før sommeren for alvor får fat. For kan vi ikke forhindre mørkets tilbagekomst, kan vi i det mindste komme det i forkøbet. Vi bærer vintermørket i vores hjerter som en lille, sort perle, der skal minde os om, at intet varer evigt.
 
Ved sommersolhverv begynder vi at tælle minutterne, som dagen aftager med. Vi ser, hvordan hyldens lysende øjne slukkes, og hvordan fuglenes ekstatiske morgenkor med et slag bliver tavst, når juni bliver til juli. Ubønhørligt kryber vintermørket langs badestrandene, gennem de bølgende kornmarker og de bugnende skovbryn for til sidst at omslutte os og trække os med ind i endnu en vinters ensomme kulde.
 
Det er mørket, der giver de lyse nætter deres skrøbelige kvalitet. Ingen har forstået at skildre denne særlige danske udgave af ying og yang bedre end digteren Thøger Larsen, og før vi har sunget hans linjer om dåb i glemsel og evighed ved bålet, er det ikke blevet sommer:
 
Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
 
Thøger Larsens fornemmelse for lyset og mørket var ikke kristen - snarere en hedensk dyrkelse af naturens kræfter. Men den vemodige grundtone, vi mærker i hans sommerdigte, er den samme, som vi oplever, når vi om et halvt år sidder til julegudstjenesten og med Grundtvig synger:
 
O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges.
vor fader i himlen! lad det ske! lad julesorgen slukkes!
 
Både Thøger Larsens sommerdrøm og Grundtvigs julesorg handler om, at mørket altid er tilstede i lyset. Det ved enhver ægte nordbo, og derfor sørger vi omhyggeligt for at bekymre os på forhånd og minde hinanden om, at ved midsommer er vi kun halvvejs på vores tur til vintermørket. Glædelig sommer!
 
Af Kåre Gade.
Teksten er en forkortet udgave af Ved Dagens Begyndelse, DR P1, 24. juni 2002.
Istockphoto
 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk