Grundtvig i midsommeren

Midsommermelankoli

 

For nogle er midsommer en begyndelse. For børnene, der iført en svag duft af røg fra sankthans-bålet går gennem porten til sommerens lyse uendelighed og lader skoletasken med de krøllede kladdehæfter, de glemte huskesedler og den urørte madpakke fra sidste skoledag stå bagved døren, hvor en stresset voksen vil finde den en søndag aften i august - i et andet liv, i en anden tid.

 

For andre betyder midsommer, at vi er halvvejs. Den voksne ved, at sommerens solmættede lykke skal betales tilbage med renters rente, og de af os, der har særlig sans for det tungsindige, begynder at afdrage på gælden, længe før sommeren for alvor får fat. For kan vi ikke forhindre mørkets tilbagekomst, kan vi i det mindste komme det i forkøbet. Vi bærer vintermørket i vores hjerter som en lille, sort perle, der skal minde os om, at intet varer evigt.

 

Ved sommersolhverv begynder vi at tælle minutterne, som dagen aftager med. Vi ser, hvordan hyldens lysende øjne slukkes, og hvordan fuglenes ekstatiske morgenkor med et slag bliver tavst, når juni bliver til juli. Ubønhørligt kryber vintermørket langs badestrandene, gennem de bølgende kornmarker og de bugnende skovbryn for til sidst at omslutte os og trække os med ind i endnu en vinters ensomme kulde.

 

Det er mørket, der giver de lyse nætter deres skrøbelige kvalitet. Ingen har forstået at skildre denne særlige danske udgave af ying og yang bedre end digteren Thøger Larsen, og før vi har sunget hans linjer om dåb i glemsel og evighed ved bålet, er det ikke blevet sommer:

 

 

Thøger Larsens fornemmelse for lyset og mørket var ikke kristen - snarere en hedensk dyrkelse af naturens kræfter. Men den vemodige grundtone, vi mærker i hans sommerdigte, er den samme, som vi oplever, når vi om et halvt år sidder til julegudstjenesten og med Grundtvig synger:

 

 

Både Thøger Larsens sommerdrøm og Grundtvigs julesorg handler om, at mørket altid er tilstede i lyset. Det ved enhver ægte nordbo, og derfor sørger vi omhyggeligt for at bekymre os på forhånd og minde hinanden om, at ved midsommer er vi kun halvvejs på vores tur til vintermørket. Glædelig sommer!

 

Af Kåre Gade.

Teksten er en forkortet udgave af Ved Dagens Begyndelse, DR P1, 24. juni 2002.