Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Grundtvig og kvinders ligestilling med mænd

I forbindelse med fejringen af 100-året for kvinders valgret er det aktuelt at se nærmere på Grundtvigs interesse for kvinders ligestilling med mænd.
 
Allerede i debatten om Clara Raphael (Mathilde Fibigers debutroman, red.) roser Grundtvig den unge forfatterinde Mathilde Fibiger. Således skriver han 24. Maj 1851 i sit ugeblad ”Danskeren”:
’Læseverdenen er ikke den skueplads, hvor det egentlige slag skal stå eller den virkelige sejer skal vindes’ og han udtrykker det håb, at ”dansken, altså også Dannekvinden har ’sejer vundet!’”

Mon ikke at Grundtvig har drøftet bogen med den 39-årige enke Marie Toft, som han fem måneder senere blev gift med?
 
Marie Grundtvig, 1852
Asta Grundtvig, ca. 1864
 
Maries død i 1855 medførte en vanskelig skifteretssag og i efteråret 1857 blev han som sjælesørger opsøgt af en 31-årig enke, der selv stod midt i en boopgørelse.
 
Denne erfaring har Grundtvig med sig, da han under Folketingsdebatten om lov om arveret 22. okt. 1857 siger, at alle de steder, hvor der i udkastet står han, burde der også stå hun.  Først da vil han støtte lovforslaget.
 
I de samme dage flytter han til en ny lejlighed i Nørrevoldgade og den 25. okt. har han indbudt sine børn til søndagsmiddag. Her bliver de for første gang præsenteret for den nye bolig og hans nye veninde enken Asta Reedtz.
 
14 dage senere ved anden behandlingen af lovforslag om kvinders myndighed og adgang til erhverv siger Grundtvig:
”Det er mig et kært lovforslag, der også lader kvinden ske ret både i henseende til arv og i henseende til adgang til erhverv …. Det er mig kært, og det vistnok ikke mindst, fordi jeg så inderligt ønsker, at kvinden hos os langtfra har lyst til at blive mandfolk. Tværtimod efter den lettelse, hun unægtelig får efter denne lov, vil hun stræbe efter at blive ret egentlig kvinde.
Jeg er vis på, at hun som sådan har et kald og en bestemmelse, og en udstyrelse, der kan og skal bevise, at hun er en åbenbarelse af menneskenaturen, som ingenlunde i nogen henseende enten er mindre eller uvigtigere eller utilforladeligere end det bedste mandfolk.”
 
Nøjagtig fem måneder efter denne udtalelse bliver Grundtvig 16. april 1858 gift med Asta Reedtz. 

Når man ser på sammenfaldet af begivenhederne i Grundtvigs liv og hans udtalelser, vil jeg vove den påstand, at hans kvindesyn er formet i mødet med Marie og Asta.   

Lars Thorkild Bjørn, Næstformand i Højskolehistorisk Forening og tidl. højskolelærer
Mathilde Fibiger

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk