Grundtvig og tallene

Hvad var Grundtvigs forhold til tal? Nu var Grundtvig hverken matematiklærer eller overtroisk talmagiker. Så han har ikke et særligt forhold til tal. Men i hans tanker er der alligevel en brug af tallene som begreber. Det gælder især tallene 3 og 7.
Tallet 3 er betydningsfuldt i kristendommen. Gud er treenig som Fader, Søn og Helligånd. Hos Paulus findes kærlighedens højsang, der siger om tro, håb og kærlighed, at de hører sammen, men at kærligheden er den største.

I Grundtvigs menneskesyn og pædagogik ses mennesket som en tredelt størrelse: ”Ordet som det vidunderlige, gaadefulde Baand mellem Aand og Legeme”. Her henviser Ordet til Johannes-evangeliets tale om, at Ordet blev kød. Det antyder også noget sprogligt, men det er måske bedre at forstå det som både fortolker eller forkynder. Hvilket jo passer fint med både Jesus Kristus og sindet som fortolker af menneskekroppen og ånden.

Tallet 7 optræder i Grundtvigs berømte ”Christenhedens syvstjerne”, hvor han kirkehistorisk fortolker de syv menigheder, som nævnes i Johannesåbenbaringen. Kort efter udgivelsen af det populære skrift  ”Christenhedens syvstjerne” fejredes Grundtvigs 50. års præstejubilæum i 1861. Enkedronning Caroline Amalie overrakte ham her en gave fra de danske, norske og svenske kvinder: en syvarmet lysestage. Den optræder i Åbenbaringen og symboliserer de syv menigheder. Rygtet siger, at Grundtvig ikke fandt plads til den i sit hjem og derfor placerede den midt på alteret i sin kirke. I hvert fald gik den i arv i 1890 til Marmorkirken. Siden blev det et signal fra de grundtvigske menigheder at placere en syvarmet lystestage midt på alteret for at vise deres grundtvigianske synspunkt.

I mange middelalderkirker ses også sidestandere med syvarmede lysestager. En skik som ikke menes at stamme fra Grundtvig. Det ses for eksempel i Brønshøj Kirke, hvor der oven i købet også er lysestage på alteret. Men at de skulle være specielt grundtvigske ved de ikke af. Så meget af denne fortælling er måske bare symboler fra fortiden?