Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskab
FrihedÅndDen kristne børnelærdomOplysningGrundlov og demokratiGudbilledlighedBibelsynÅrstids- og højtidstemaerVerdenshistorienKristenhedens SyvstjerneKærlighedDet nationaleDen nordiske mytologiIslamGrundtvig i højtiderneFolkelige traditioner i årstiderneGrundtvig i midsommeren
Grundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler 2011Altenative åbningstaler 2012Fornyelse af Vartovs grønnegårdMaratonsang
AkademiForlagBibliotek
Om Grundtvig-BiblioteketSøg i Grundtvig-Bibliotekets samlinger, find Grundtvigtekster Søg i Grundtvig-Bibliotekets e-katalogNye bøger Erindringer om Grundtvig og andre små historierSpørg om Grundtvig - og se svaret!Citater - hvor står det?Det handler om Grundtvig - foredrag mv.Undervisningsmateriale om GrundtvigGrundtvigske gemmer - private arkivalierStudieplads i VartovEnglishBøger til salg
KontaktNyhedsbrev
 

Gudbilledlighed

 

I den bibelske skabelsesberetnings billedsprog fortælles, at mennesket oprindeligt blev skabt ”i Guds billede” (1. Mos. 1, 26-27). Ved syndefaldet gik denne nære forbindelse og lighed med det guddommelige imidlertid tabt.

Grundtvig indså, at dette tab dog ikke kunne være fuldstændigt. I beretningen om den første pinse fortælles jo, hvorledes disciplene pludseligt kunne forkynde evangeliet om Jesus Kristus på alverdens tungemål. De blot menneskelige og hedenske sprog var altså gode nok til at rumme det kristne evangelium. Ja, de hedenske sprogs ord for rent menneskelige og før-kristne erfaringer som glæde, kærlighed, sandhed og liv var ligefrem nødvendige, for at kristendommen overhovedet kunne forkyndes.

Selvom menneskets ”gudbilledlighed” er blevet forstyrret ved syndefaldet, er det derfor en svag afglans heraf, som trods alt træder frem, når livet får lov til at udfolde sig stærkest og rigest. ”Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord, / Hvor Kiærlighed boer!” Guds rige skal derfor ikke kun søges i det hinsides, men også i det nærværende liv, og den kristne forkyndelses opgave er ikke at frigøre fra dette liv, men tværtimod at frigøre mennesket til at leve det.

Ikke omvende, men opvække

gudbilledlighed
Mennesket har, trods syndefaldet, stadig et glimt af den gudbilledlighed,
Gud oprindelig skabte os med. Guds rige skal derfor ikke kun søges i det hinsides, men også i det nærværende liv (foto: iStock).
 
Grundtvig ville derfor heller ikke tale om ”omvendelse”, men om ”opvækkelse”. Den kristne forkyndelse skal ikke ”omvende” folk, så de som forkælede børn vender sig bort fra det liv, Gud i sin godhed har skænket dem. Forkyndelsen skal derimod ”vække” dem, så de taknemligt modtager livet som Guds gode gave, der med flid skal udfoldes til ære for Gud og glæde for næsten.

Knud Bjarne Gjesing, f. 1949, adjunkt ved Center for Nordiske Studier, Syddansk Universitet

 
Grundvigsk Forum Tlf: 3373 2800 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov Fax: 3373 2806 Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk