Når Grundtvig skulle beskrive skolens opgave, talte han nødigt om ”opdragelse”. I stedet brugte han ordet ”oplysning”.

Gennem skolegangen skulle barnet på ingen måde ”drages op” af den nærværende virkelighed, som det levede i.   ”Hvad Solskin er for det sorte Muld / Er sand Oplysning for Muldets Frænde,” hedder det i hans kendte skolesang. Prøv at udskifte ”Oplysning” med ”Opdragelse”. Hvad er ”opdraget Muld”? Det er vel ikke tilfældigt, at man har et mundheld, der taler om at være ”så dum som et hul i jorden”!  

Skolens opgave er tværtimod at kaste et opklarende lys ud over den rigdom af dunkle erfaringer, følelser og forestillinger, som barnet allerede kender til fra sit øvrige liv, og som det bringer med sig til skolen.  

Den nærværende og erfarede virkelighed er således både udgangspunktet og målet for den grundtvigske oplysning, og for den grundtvigske skole kan der derfor heller opstilles en bestemt pædagogisk ”metode” eller et abstrakt ”program”, som skal gælde til alle tider og på alle steder.

Den nærværende og erfarede virkelighed er både udgangspunktet og målet for den grundtvigske oplysning (foto: iStock).

Af samme grund er den grundtvigske skoles væsentligste virkemiddel ikke det abstrakte, stivnede og uforanderlige skriftsprog, men det talte, levende ord, som åbner for det personlige møde om den erfarede, nærværende og bestandigt omskiftelige virkelighed.

Knud Bjarne Gjesing, f. 1949, adjunkt ved Center for Nordiske Studier, Syddansk Universitet.

webdesign, cms & hosting by danaweb a/s