Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Verdenshistorien

 

Et hovedtema i Grundtvigs forfatterskab er verdenshistorien eller med hans eget udtryk ”menneskeslægtens levnedsløb”, som han gennemskrev igen og igen. Han udgav flere Verdens-Krøniker før hovedværket fra 1833-43, Haandbog i Verdens-Historien I-III. I 1866 skrev han endda en verdenshistorie på vers, Havamaal, bestående af over ét tusind 6-linjede strofer.


Grundtvig lod verdenshistorien begynde med Adam og Eva for henved 6.000 år siden, ligesom han forstod Babelsmyten med folkeslagenes adskillelse for henved 4.000 år siden fundamentalistisk: Dengang skabtes alle de endnu på kloden levende folk med hver deres sprog, mytologi og folkeånd. Ifølge denne etniske skabelsesmyte skiltes samtidig folkenes veje i historien - en adskillelse, som skal vare til tidernes ende.

Blandt alle folkeslagene efter Babel får kun fire plads i Grundtvigs syn som hovedfolk i verdenshistorien: Jøderne, grækerne, romerne og nordboerne. De tre første har allerede i oldtiden haft deres storhedstid, men arven fra dem alle blev i middelalderen løftet af det fjerde hovedfolk, der træder ind på verdenshistoriens scene efter romerrigets sammenbrud. Med de germansk-nordiske folkevandringer skabes fremtidens Europa, og den under romerriget længe knugede kristendom genfødes i de nye folkestater i Frankrig, Tyskland, England og Norden.

babelstårn

Siden Babelstårnet har folkeslagene haft hvert sit sprog - og hver sin opgave i verdenshistorien, mente Grundtvig (foto: iStock).
 
De udvandrede nordiske folks bedrifter vidner om deres guddommelige opgave i verdenshistorien, fra middelalderens normannisk dominerede korstog mod de vantro over Luther og reformationen til englændernes frihedsånd og kolossale, verdensomspændende bedrifter. Imidlertid var disse udvandrede nordiske folk gennem opblanding med sydligere folk blevet prægede af den hjerteløse romerånd. Derfor var tiden nu inde til, at de ikke-udvandrede nordboer i Skandinavien skulle øve deres verdenshistoriske indsats: en ny folkelig oplysning og en historisk videnskabelighed, helt anderledes præget af hjertelighed og ånd end den romersk-latinske.

Ole Vind. Født 1944, højskolelærer, dr. phil.

Læs mere:
Ole Vind, ”Grundtvigs historiefilosofi” (Gyldendal 1999).


 

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk