Multilogin
HjemHvem er Grundtvig
Hvornår levede Grundtvig?Salmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om Grundtvig
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Verdenshistorien

 

Et hovedtema i Grundtvigs forfatterskab er verdenshistorien eller med hans eget udtryk ”menneskeslægtens levnedsløb”, som han gennemskrev igen og igen. Han udgav flere Verdens-Krøniker før hovedværket fra 1833-43, Haandbog i Verdens-Historien I-III. I 1866 skrev han endda en verdenshistorie på vers, Havamaal, bestående af over ét tusind 6-linjede strofer.


Grundtvig lod verdenshistorien begynde med Adam og Eva for henved 6.000 år siden, ligesom han forstod Babelsmyten med folkeslagenes adskillelse for henved 4.000 år siden fundamentalistisk: Dengang skabtes alle de endnu på kloden levende folk med hver deres sprog, mytologi og folkeånd. Ifølge denne etniske skabelsesmyte skiltes samtidig folkenes veje i historien - en adskillelse, som skal vare til tidernes ende.

Blandt alle folkeslagene efter Babel får kun fire plads i Grundtvigs syn som hovedfolk i verdenshistorien: Jøderne, grækerne, romerne og nordboerne. De tre første har allerede i oldtiden haft deres storhedstid, men arven fra dem alle blev i middelalderen løftet af det fjerde hovedfolk, der træder ind på verdenshistoriens scene efter romerrigets sammenbrud. Med de germansk-nordiske folkevandringer skabes fremtidens Europa, og den under romerriget længe knugede kristendom genfødes i de nye folkestater i Frankrig, Tyskland, England og Norden.

babelstårn

Siden Babelstårnet har folkeslagene haft hvert sit sprog - og hver sin opgave i verdenshistorien, mente Grundtvig (foto: iStock).
 
De udvandrede nordiske folks bedrifter vidner om deres guddommelige opgave i verdenshistorien, fra middelalderens normannisk dominerede korstog mod de vantro over Luther og reformationen til englændernes frihedsånd og kolossale, verdensomspændende bedrifter. Imidlertid var disse udvandrede nordiske folk gennem opblanding med sydligere folk blevet prægede af den hjerteløse romerånd. Derfor var tiden nu inde til, at de ikke-udvandrede nordboer i Skandinavien skulle øve deres verdenshistoriske indsats: en ny folkelig oplysning og en historisk videnskabelighed, helt anderledes præget af hjertelighed og ånd end den romersk-latinske.

Ole Vind. Født 1944, højskolelærer, dr. phil.

Læs mere:
Ole Vind, ”Grundtvigs historiefilosofi” (Gyldendal 1999).