Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Tidslinje for Grundtvigs liv

Her er et overblik over nogle af de vigtigste årstal og begivenheder i Grundtvigs liv.

1783 

Fødsel

N.F.S. Grundtvig fødes 8. september i Udby på Sjælland, hvor hans far, Johan Grundtvig, var præst.


1810

Stærk åndelig krise

Grundtvig oplevede i 1810 en nedbrydende mental krise, som truede med at gøre ham permanent sindssyg. I december besluttede han sig til at rejse tilbage til Udby, og hans ven Sibbern ledsagede ham hjem. Under rejsen overnattede de på Vindbyholt kro, hvor Grundtvig om natten følte sig omslynget af Djævelen og gav sig til at bede så højlydt, at han var nær ved at vække kroens øvrige gæster. Efter ankomsten til Udby, faldt han til ro.

1825

Den "mageløse opdagelse"

Grundtvig "opdager" trosbekendelsens værdi som "Ordet af Herrens egen Mund." Grundtvig mente, at trosbekendelsen havde eksisteret lige siden den allerførste urmenigheds dage. Trosbekendelsen rummer Guds tale til os i mindst lige så høj grad som Bibelen. Derfor lægger Grundtvig bl.a. stor vægt på dogmer som kødets opstandelse og nedfarten til Dødsriget, som ellers var ret oversete i hans samtid.
Læs mere om den
Den "mageløse opdagelse"

1826
 Kirken Gienmæle
I 1825 havde professor H. N. Clausenudgivet et værk, hvor han blandt andet skrev, at Bibelen var for vag til at kunne forstås af lægfolk. Det var teologiens - det vil sige teologernes - opgave at anvende filologi og filosofi til at supplere og komplementere Bibelen. Grundtvig blev så harm over dette værk, at han skrev den stærkt injurierende pamflet "Kirkens Gienmæle" imod Clausen. Her kaldte han Clausen for en vranglærer og en kætter og satte spørgsmålstegn ved hans teologiske kompetence.
Læs mere om
"Kirkens Gienmæle"

1832

Menneske først og kristen så

Ifølge teologen Kaj Thanings berømte og meget diskuterede afhandling fra 1963 var grundproblemet for Grundtvig indtil 1832 spørgsmålet om kristenlivets forhold til menneskelivet. I 1832 er Grundtvig nået til den afklaring, at det kristne evangelium betyder: menneskelivets forløsning (menneske først og kristen så). Fra og med 1832 sætter Grundtvig - ifølge Thaning - større fokus på menneskelivet og på, hvad det vil sige, at være menneske, end på, hvad det vil sige at være kristen.

1844

Verdens første folkehøjskole

Rødding højskole i Sønderjylland, indvies.
Læs mere om
højskolebevægelsen

1849
 Grundloven
5. juni underskrives Europas dengang mest demokratiske grundlov af den danske Kong Frederik VII. Dermed afsluttedes enevældens epoke i Danmark, der havde varet siden 1660. Grundtvig var med i den grundlovgivende forsamlingog blev også valgt ind i det første Folketing.
Læs mere om
Grundloven

1872

Grundtvig dør

2. september døde Grundtvig, knapt en uge før sin 89-års fødselsdag. Vennemødet, der skulle have været holdt på Grundtvigs fødselsdag blev i stedet til en minde- og sørgegudstjeneste. Det fortælles, at det tusindtallige begravelsesfølge på vej med Grundtvigs kiste blev mødt af en forbipasserende, som spurgte: "Hvem er dog det, der skal begraves?" Man svarede: "Det er Grundtvig", og manden genmælede: "Han må have været en meget afholdt mand."

Læs mere
Se en mere detaljeret tidslinje
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk