Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

De slesvigske krige

Grundtvigs syn på det nationale – eller folkelige som han kaldte det – afspejler stor frygt for danskhedens undergang. I hans levetid, 1783-1872, blev den danske stat reduceret fra at være en mellemstor europæisk stat til at være en småstat uden indflydelse på den europæiske scene. I 1814 blev Norge afstået og efter 1864-krigen hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Indkredsningen af danskhed blev herved et helt centralt tema i hans forfatterskab.

Under Treårskrigen 1848-51 udgav Grundtvig ugebladet Danskeren, hvori han selv skrev alle artikler, sange og salmer. Her fremmales et forførende fjendebillede af de herskesyge tyskere overfor de ejegode danskere. Hovedproblemet for Grundtvig og mange i samtiden var, om danskheden overhovedet havde chance for at overleve på længere sigt, fordi tyskhed tilsyneladende allerede var trængt ind i den danske folkesjæl.

Grundtvigs dansknationale og antityske skrifter fik en stor gennemslagskraft i det danske samfund, og hans ideer blev fælles tankegods i udbredte dele af befolkningen. I hans syn på det nationale indgik troen på danskhedens indre værdier, især betydningen af sprog, historie og folkeligt virke for fællesskabet. Herved var han med til at modvirke den undergangsstemning, der gik over landet efter den tabte krig i 1864.
Danske soldater redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke i 1864" - Niels Simonsens maleri er sindbilledet på den danske fortælling om nederlaget i 1864.

Helt frem til sit sidste leveår nytænkte og omformulerede Grundtvig sin holdning til det nationale. I 1871 beskrev han sin opfattelse af 1864-nederlagets betydning for danskerne i klare vendinger, blottet for enhver form for nationalt overmod:

”Når vi kun har, hvad der med god vilje vil være dansk, da har vi alt, hvad der er virkelig dansk, og da er vi, indvortes set, ikke blevet svækkede ved, hvad vi har mistet; da vinder vi åbenbar i kraft; når kraften vender indad for at fremme alt virkelig folkeligt; da har vi endog gjort et stort fremskridt; thi da vil alt forenes til ét folkeliv.”

Grundtvigs tanker om det nationale blev udtrykt gang på gang i salmer og sange, foredrag og skrifter og spredt gennem de folkehøjskoler, som hans tilhængere gjorde til en vital del af dansk livsform. Han er blevet den mest betydningsfulde producent af national bevidsthed i Danmark. Men da han aldrig gav nogen klar definition på begreberne folket og danskhed, kan hans udsagn om det folkeligt-nationale virke dunkle og selvmodsigende. De bliver derfor undertiden brugt og misbrugt som politiske argumenter af både chauvinister og internationalister.

Inge Adriansen, f. 1944, museumsinspektør og adjungeret professor




 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk