Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på ChristiansborgPrædikenkonkurrence 2017
Vartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtArranger en fyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagMands Minde-Foredrag i VartovSofies madMettes kagerMaratonsangBesøg Vartov og GrundtrvigVartovmødet - det lange lys på Danmark. Alternative åbningstalerDet 13. Thorkil Kristensen seminar
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Hvornår levede Grundtvig?

 

På denne tidslinje kan du se Grundtvigs livsforløb, og hvordan det falder sammen med Danmarkshistoriske og verdenshistoriske begivenheder.

Fed skrift: Særlig vigtigt årstal

1783
N.F.S. Grundtvig fødes 8. september i Udby på Sjælland, hvor hans far, Johan Grundtvig, var præst.
1788
Stavnsbåndets ophævelse
1789
Den franske revolution
1798
Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, en af Grundtvigs senere 'yndlingsaversioner', bliver den nye officielle kirkesangbog.
1800
Student fra Aarhus Katedralskole. Grundtvig var glad for latinskolen mens han gik der, men indså senere, at "den forvandlede mig til en kold, lavstammet og selvklog person."
1801
Slaget på Reden
1803
Teologisk kandidat fra Københavns Universitet. Derpå rejste han hjem til Udby.
1805-1808
Ansat som huslærer på godset Egelykke på Langeland. Her blev Grundtvig ulykkeligt forelsket i husets smukke frue, Constance Leth. (På Grundtvigs tid var det nærmest en 'trend' blandt velstillede unge mænd, at man blev ulykkeligt forelsket, ligesom hovedpersonen i Goethes Die Leiden des jungen Werther, der var en af tidens store rollemodeller.)
1807
Københavns bombardement. Englænderne overtager flåden og kontrollerer havene omkring Danmark. Forbindelse til Norge vanskeliggøres.
1808-1811
Historielærer ved Scousboeske Institut. Grundtvig møder Molbech og Sibbern.
1810
Dimisprædiken: Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus? I prædikenen, som fik topkarakter, udtrykte Grundtvig utilfredshed med tidens rationalistiske prædikanter, som han ikke mente, forkyndte Guds ord rigtigt.
1810
Stærk åndelig krise. Grundtvig oplevede i 1810 en nedbrydende mental krise, som truede med at gøre ham permanent sindssyg. I december besluttede han sig til at rejse tilbage til Udby, og hans ven Sibbern ledsagede ham hjem. Under rejsen overnattede de på Vindbyholt kro, hvor Grundtvig om natten følte sig omslynget af Djævelen og gav sig til at bede så højlydt, at han var nær ved at vække kroens øvrige gæster. Efter ankomsten til Udby, faldt han til ro.
1810
Dejlig er den himmel blå, Grundtvigs første salme.
1811-1813
Kapellan i Udby. Grundtvig besluttede sig for at hjælpe sin far i Udby ved at blive hans kapellan. Da faderen døde i 1813, søgte Grundtvig stillingen som præst, men fik den ikke. Derefter bosatte han sig i København.
1813-1821 Digter i Løngangsstræde. Efter afslaget om præstestillingen i Udby, drog Grundtvig til København og besluttede sig for at forsøge at ernære sig som digter i stedet for som præst. I disse år udfoldede han bl.a. sin interesse for nordisk historie og poesi, og han lærte sig at læse oldnordisk og oldengelsk (angelsaxisk). Samtidig bryder han med det i samtiden herskende romantiske livssyn. Denne tid kalder Grundtvig senere tilbageskuende for "sin Bogormetid", fordi han brugte så meget tid på at begrave sig i bøgerne.
1813
Napoleons nederlag i Rusland. De fleste af Europas fyrster løber over i den antifranske koalition, mens Frederik VI forbliver på Napoleons side.
1814
Norge afstås til Sverige. Frederik VI må give afkald på Norge, som skal indgå i union med Sverige til stor skuffelse for nordmændene, der havde håbet på uafhængighed. Grundtvig blev chokeret over bruddet med Norge, som han betragtede som Danmarks brodernation.
1812, 1814, 1817
Udsigt over Verdens-Krøniken. Grundtvig lader sin interesse for historie, poesi og teologi går op i en højere enhed i dette store værk. Her kommer hans evne til at se og skabe sammenhæng mellem disse tre discipliner til udtryk.
1816-1819
Danne-Virke. Enmands-tidsskriftet, som bl.a. rummer overvejelser over forholdet mellem fornuft og åbenbaring og fantasiens rolle i poesi og kunst, foruden kortere og længere digte, og essays om kirke, stat og skole.
1818
Gift med Elisabeth (Lise) Blicher 12. august efter en syv år lang forlovelse.
1818-1822
Saxo og Snorre oversættes og udgives.
1820
Beowulf  oversættes og udgives.
1821-22
Præst i Præstø fra februar 1821 til november 1822. Grundtvig og Præstø gik godt i spænd. Her fødtes hans første søn, Johan, og Grundtvigs mor ligger begravet på Præstø kirkegård.
1822-1826
Præst ved Vor Frelsers kirke i København. Disse var hårde år for Grundtvig, som ikke brød sig specielt meget om København på det tidspunkt. Men det var også en frugtbar tid, hvor han fandt frem til sit eget kirkelige standpunkt, hvor han lægger stor vægt på trosbekendelsen, sakramenterne (dåb og nadver) og den oldkirkelige tradition. Nyaars-Morgen og De Levendes Land affattes begge i denne periode.
1824
Nyaars Morgen. Nyaars-Morgen er Grundtvigs største enkeltstående poetiske værk. Det er et stort, selvbiografisk profetisk digt, som i 10 sange beskriver Grundtvigs udvikling og hans store håb for Nordens fremtid. Digtets billedverden er, som titlen antyder, hentet fra årets og fra døgnets gang, med kampen imellem lyset og mørket, kulden og varmen og livet og døden, som digtets centrale metaforer. Billedsproget tæt, til tider næsten uforståeligt, men alligevel - og måske endda: derfor - er digtet konstant fascinerende.
1825
Den "mageløse opdagelse". Grundtvig "opdager" trosbekendelsens værdi som "Ordet af Herrens egen Mund." Grundtvig mente, at trosbekendelsen havde eksisteret lige siden den allerførste urmenigheds dage. Trosbekendelsen rummer Guds tale til os i mindst lige så høj grad som Bibelen. Derfor lægger Grundtvig bl.a. stor vægt på dogmer som kødets opstandelse og nedfarten til Dødsriget, som ellers var ret oversete i hans samtid.
1826
Kirkens Gienmæle. I 1825 havde prof. H. N. Clausen udgivet et rationalistisk inspireret - og meget langt - værk, hvor han bl.a. skrev, at Bibelen var for vag til at kunne forstås af lægfolk. Det var teologiens - d.v.s. teologernes - opgave at anvende filologi og filosofi til at supplere og komplementere Bibelen. Grundtvig blev så harm over dette værk, at han skrev den stærkt injurierende pamflet "Kirkens Gienmæle" imod Clausen. Her kaldte han Clausen for en vranglærer og en kætter og satte spørgsmålstegn ved hans teologiske kompetence.
1826-1837
Sat under censur. H.N. Clausen riposterede med en injuriesag mod Grundtvig, som han vandt. Som følge heraf blev Grundtvig sat under livsvarig politicensur. I 1837 blev censuren dog ophævet, og det blev Grundtvig så glad over, at han skrev 'Moders navn er en himmelsk lyd.'
1826-1839
Uden embede. I protest imod, at han var blevet sat under censur, nedlagde Grundtvig sit embede. Han fik lov til at holde aftensangsprædikener i Christianskirken, dog uden at måtte afholde dåb og nadver.
1829, 1830, 1831, 1843
Englandsrejserne. Grundtvig havde længe haft lyst til at rejse til England for at studere de gamle angelsaxiske håndskrifter, som englænderne selv ikke fandt specielt interessante på den tid. Lejligheden bød sig i 1828, da Kong Frederik VI lovede ham økonomisk støtte til at rejse til England. En 'bivirkning' ved Englandsrejserne var, at Grundtvig fik blik for vigtigheden af frihed.
1832
Nordens Mythologi. Dette store værks fulde titel lyder: Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog - Historisk-Poetisk udviklet og oplyst af N. F. S. Grundtvig. Kombinationen af det historiske og det poetiske er karakteristisk for Grundtvig måde at skrive og læse historie på. Han kan møde de gamle, støvede historiske tekster "som digtning - skjaldens værk" (A. Haarder), og derfor bliver Grundtvigs forskningsresultater også mere spændende at læse end de fleste af hans samtidiges.
1832
Menneske først og kristen så. Ifølge Kaj Thanings berømte og meget diskuterede disputats fra 1963 var grundproblemet for Grundtvig indtil 1832 spørgsmålet om kristenlivets forhold til menneskelivet. I 1832 er han nået til den afklaring, at det kristne evangelium betyder: menneskelivets forløsning (menneske først og kristen så). Fra og med 1832 sætter Grundtvig - iflg. Thaning - større fokus på menneskelivet og på, hvad det vil sige, at være menneske, end på, hvad det vil sige at være kristen. Iflg. Thaning er 1832 således en langt vigtigere skillelinie i Grundtvigs liv end f.eks. 1810 og 1825, som ellers traditionelt anses for at være de to store vendepunkter.
1835
De første stænderforsamlingeri Roskilde og Itzehoe.
1837
Sang-Værk til den danske Kirke. Første bind af Grundtvigs firebinds "sangværk" udkommer. Det indeholder 400 af Grundtvigs i alt 1500 salmer, heriblandt Et Barn er født i Bethlehem; Den signede Dag med Fryd vi seer; Jeg veed et lille Himmerig; Denne er Dagen som Herren har gjort ogO, du Guds Lam. Et sangværk betyder egentlig en slags klokkespil, som f.eks. kunne sidde i et kirketårn.
1838
Historiske foredrag. Der var stuvende fuldt på Borchs Kollegium, da Grundtvig holdt sin foredragsrække om Europas historie, som han selv havde oplevet den. Iflg. Ejnar Greve var det her, grunden blev lagt til den grundtvigske tradition med at afsynge en sang eller salme i forbindelse med et foredrag, idet tilhørerne spontant var begyndt at synge "Kommer hid, I piger smaa." Foredragene blev udgivet efter Grundtvigs død med titlen Mands Minde.
1839
Præst i Vartov. 9. juni blev Grundtvig indsat som præst ved Vartov hospital i København. Her fik han en stor og trofast menighed, som bl.a. talte dronning Caroline Amalie. Salmesamlingen Festsalmer af Grundtvig fungerede som Vartovs "egen salmebog." I dag huser Vartov Grundtvig-Biblioteket, som indeholder de fleste af Grundtvigs trykte værker. De fleste af håndskrifterne opbevares derimod på Det kongelige Bibliotek. Der er stadig en grundtvigsk valgmenighed tilknyttet Vartov.
1844
Verdens første folkehøjskole, Rødding højskole i Sønderjylland, indvies.
1844
Ny Krise. Grundtvig led af stærke humørsvingninger, som på visse tidspunkter resulterede i mentale kriser (jf. 1810 og 1867). I 1844 fik han en dyb depression, og blev nødt til at tage en lang hvileperiode, før han fik det godt igen.
1848
Revolutionsstemning i Europa. Revolutioner og oprør i. Italien, Frankrig og Tyskland.
1848
"Marts-revolutionen."D. 21. marts marcherede et stort optog af københavnske borgere til Christiansborg for at rejse krav om en fri forfatning. Der var revolutionsstemning i luften; men det endte - takket være Frederik VII's samarbejdsvillighed - fredeligt. Kongen sagde ja til borgernes krav om et nyt, liberalt ministerium og udarbejdelse af en forfatning. Grundtvig overværede dette optog fra sin lejlighed på Vimmelskaftet, og syntes at det var modbydelige pøbeloptøjer. Snart ændrede han dog mening og blev en af folkestyrets mest glødende fortalere.
1849
Grundloven. 5. juni underskrives Europas dengang mest demokratiske grundlov af Kong Frederik VII. Dermed afsluttedes enevældens epoke, der havde varet siden 1660. Grundtvig var med i den grundlovgivende forsamling.
1849-1858
I Folketinget. Grundtvig var ikke medlem af noget parti; men han formåede alligevel at sætte sit præg på dagsordenen i Folketinget. Særligt talte han varmt for frihed i alle livets aspekter. Han var yderst liberalt orienteret, gik ind for religionsfrihed og indførelse af borgerlig vielse, og var blandt de få mænd, der var relativt positivt indstillet overfor den spirende kvinderetsbevægelse.
1850
Kvindesagsdebat. Den kun 20-årige Matilde Fibiger udgiver skriftet Clara Raphael. Tolv Breve, og lægger dermed op til diskussion om kvinders rettigheder. Grundtvig sympatiserede i nogen grad med Matilde Fibiger, og hun kom nu og da i hans hjem.
1851
Christen Koldstarter sin højskole i Ryslinge den 1. nov. 1851 med 10 elever.
1851
Gift med Marie Toft. Kun 9 måneder efter Lises død i januar giftede Grundtvig sig d. 24. oktober med sit livs store kærlighed, Marie Toft. Han har skrevet en del kærlighedssange til Marie, heriblandt den kendte Hvad er det, min Marie. Desværre døde Marie af sygdom allerede tre år efter deres bryllup.
1856
Marielyst højskole, den nuværende Grundtvigs Højskole i Hillerød oprettes.
1858
Gift med Asta Reedz. 14. april blev den 75-årige Grundtvig viet tredie gang, hvilket vakte almindeligt anstød. Ægteskabet blev dog lykkeligt.
1860
Christenhedens Syvstjerne. Dette lange digt rummer Grundtvigs udlægning af de syv kirker i Johs. Åbenbaring. Der havde været seks store kirker: Den jødiske, den græske, den romerske, den engelske, den tyske og den nordiske. Hvad den syvende skulle blive, måtte fremtiden vise.
1861
Biskop. Som 78-årig blev Grundtvig hædret med en bispetitel.
1863-1872
Vennemøderne. I 1863 fejrede Grundtvig sin firs års fødselsdag. Siden blev hver fødselsdag højtideligholdt med et såkaldt 'vennemøde', hvor alle Grundtvigs venner og beundrere mødtes omkring Grundtvig. Man kan godt sige, at der opstod lidt af en 'kult' omkring Grundtvig i hans sidste leveår. (Allchin)
1864
Slesvig og Holsten afstås. Danmark har aldrig været mindre end det var mellem nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 og 'genforeningen' med Sønderjylland i 1920. Denne indskrænkning af landet var en sorg for den nationalt indstillede Grundtvig.
1865
Askov Højskole ved Vejen indvies.
1867
Ny krise. Grundtvig oplevede en stærkt manisk periode, hvor han blev så frisk, at han fik kræfter til at gå uden stok og læse uden briller. Perioden kulminerede Palmesøndag, da han under sin gudstjeneste holdt en sær, forblommet prædiken hvori han i en blanding af inspiration og galskab profeterede Herrens komme. Efter dette troede mange, at Grundtvig var brændt ud, men han kom sig og levede i yderligere fem rolige år.
1872
Grundtvig dør. 2. september døde Grundtvig, knapt en uge før sin 89-års fødselsdag. Vennemødet, der skulle have været holdt på Grundtvigs fødselsdag blev i stedet til en minde- og sørgegudstjeneste. Det fortælles, at det tusindtallige begravelsesfølge på vej med Grundtvigs kiste blev mødt af en forbipasserende, som spurgte: "Hvem er dog det, der skal begraves?" Man svarede: "Det er Grundtvig", og manden genmælede: "Han må have været en meget afholdt mand."

Kilder
Arthur M. Allchin: "Grundtvig - An Introduction to his Life and Work"
Ejnar Greve: "Ad Grundtvigs Veje"
Erik Kjersgaard "Kjersgaards Danmarkshistorie"
Hal Koch: "Grundtvig"
Sune Auken har skrevet afsnittet om "Nyaars Morgen"


 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk