Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Constance Leth

Grundtvig afsluttede sit universitetsstudium og blev i 1805 huslærer på Egeløkke. Opholdet blev af stor betydning for Grundtvig. Ikke blot betød det faglige udbytte som lærer for sønnen Carl, som præstevikar i den nærliggende Bøstrup kirke og mødet med søhelten Willemoes på Tranekær meget for den unge mand. Vigtigst var at Grundtvig blev forelsket i godset unge frue, Constance Leth.
 
Det var i min Ungdoms Dage,
Hjertet slog saa kæmpestolt,
Til det saaredes saa fage
Med en Pil, hvis Hage holdt,
Saa endnu i Oldings-Aar
Aabent er det dybe saar.
 
Haanden, som gav mig den Vunde,
Fingre havde fine, smaa,
Guldhaar faldt om Skuldre runde,
Øinene var himmelblaa,
Da for mig ved hvert et Fjed
Glædens Soel gik op og ned.

Grundtvig vidste at hans kærlighed var helt umulig. Men kærligheden slog ham omkuld og vendte alle hans idealer på hovedet. Bøgerne, hans intellektuelle sysler havde ikke længere mening – kun tanken om et eneste tilfældigt strejf af fruens hånd gav frydefuld mening.
 
I sin dagbog skriver Grundtvig at han i tiden før Constance syntes kærlighed var en narrestreg. Den eneste grund til at ønske sig at blive gift var at det nu engang var praktisk sådan for Selskabs og Kønsdriftens Skyld.
 
Men efter forelskelsen i fru Leth har han intet højere ønske end et sagte tryk af hendes haand, ved hvilken hver min Glandel bævede af Fryd …
 
Bøger og alt hvilede, Hun blev mig mere og mere dyrebar, mere og mere uundværlig til min Lykke. Hvad vil Enden blive? O, Jeg Daare, som med et afmægtigt Ord, en kraftløs Villen, mente at kunne dæmme for det Hav, der af Kærligheds Draaber …”
   
Grundtvig gik i spåner og rev senere de følgende sider ud af dagbogen …
 
I 1808 rejser Grundtvig dog tilbage til København. Han vil studere de islandske håndskrifter og den slags gør man nu bedst i hovedstaden.
 
Grundtvig holder kontakt med fruen på Egeløkke og skriver til hende når hun har fødselsdag. Han glemmer hende aldrig:
 
  Hvil dig sødt i Blomster-Haven!
  Blomster-Floret var din Lyst,
  Mindes skal med Tak i Graven
  Altid du i dette Bryst:
  Hjertet, som udstrømmer nu,
  Haardt som Malmen, smelted du!
 
Constance dør i 1827 og ligger begravet på Bøstrup Kirkegård.
 
Liselotte Larsen, Bibliotekar, Grundtvig-Biblioteket
 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk