Multilogin
Til forsiden
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk ForumVartov
Om VartovAbout VartovVartovs historieKonference/mødelokalerVartovkollegietSkrivebord på Rådhuspladsen?LejeroversigtFyraftenssangHør foredragetKalenderGrundtvigs fødselsdagKlima NGO'er i VartovMands Minde-Foredrag i VartovSofies madVartovmødet - Det lange lys på DanmarkAlternative åbningstaler
AkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Luise Hennings

Luise Hennings mødte Grundtvig  i slutningen af juli i 1844 i forbindelse med en barnedåb hos præstevennen Gunni Busck. Luise Hennings var datter af en præst i København og gift med Herredsfogeden i Gottorp. Og hun og Grundtvig diskuterede danskheden i Slesvig-Holstein, Luise Hennings var af anden mening end Grundtvig og det kunne han ikke stå for. De diskuterede lystigt, men havde sandelig også andre ting for:
 
  Haand og Mund hinanden tog,
  Tvillingbaaret, vist jeg veed, 
  Var vort Kys, vor Kiærlighed
 
  Dage fem vi saae hverandre,
  Dage fem i Rosenrødt,
  Snese Aar kan ei forandre
  Tvillingbaaret, Tvillingfødt,
  Mødtes vi om tusind Aar,
  Kystes vi dog som igaar!

Det endte i den grad med kysseri mellem den aldrende Grundtvig, han var da 60 år gammel, og den unge tyskvenlige frue, at det med lynets hast kom Grundtvigs velynder ved hoffet, Dronning Caroline Amalie, for øre.

Der gik så megen røg af branden at Grundtvig allerede dagen efter hjemkomsten fra Stiftsbjergby måtte skrive til Dronning Caroline Amalie for at lægge låg på sladderhistorierne i de fine kredse (1). Han bedyrede overfor dronningen at der ikke var sket noget der kunne give anledning til bekymring. Han havde blot diskuteret de danskes forhold i Slesvig med den lille fru Hennings og så havde hun bedt ham om en afskrift af et lille digt, som oprindelig var tiltænkt Caroline Amalie. Det var Grundtvig blevet så overstrømmende glad for at han absolut måtte kysse den lille dejlige og ungdommelige frue ”… i det mindste ti gange paa Haanden …”. Andet og mere var der såmænd ikke passeret; Grundtvig afsluttede brevet med at lade majestæten forstå at rygter måske ikke altid talte sandt.
 
1. Brev 505 i Breve fra og til N.F.S. Grundtvig
 
Liselotte Larsen, Bibliotekar, Grundtvig-Akademiet