Multilogin
Til forsiden
dankort
Hvem er Grundtvig
Tidslinje: Grundtvigs liv og samtidSalmer og teksterTemaer i Grundtvigs forfatterskabGrundtvig og kulturenBøger om GrundtvigSøg i Grundtvigs teksterBilledgalleriPressen skriver om GrundtvigWho is Grundtvig?
Grundtvig i DanmarkGrundtvig i VerdenGrundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk ForumVedtægter ForeningstrukturUdvalg MedlemskredseDet sker - i Grundtvigsk Forums kredse 2017Politik ÅrsmøderSamtaledagenStyrelsenMedlemskabGrundtvigsk Forum på Danske kirkedage 2016N.F.S. Grundtvigs PrisFolkekirken og EUForpligtende fællesskaberHvor folket er må kirken væreFolkekirkens styre21 teser om åndsfrihedGavebrevFolkemødet på Bornholm 2017Ungdommens Folkemøde 2016Hvor bange er vi for religion? Høring på Christiansborg
VartovAkademiForlagBibliotekKontaktNyhedsbrev
 

Københavns Forsamlingshus

’Københavns Forsamlingshus’ er den fælles overskrift for syv skarpe morgenforedrag, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat. Arrangementerne er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe

TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ER VI VED BEGYNDELSEN PÅ ENDEN?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN
Hvorfor og hvordan vandt populisme og protektionisme indtog, når vi ser på Brexit, Trump og det franske valg? Er det en forventelig reaktion på globalisering, europæisering og konkurrencestat? Er det begyndelsen på enden, eller enden på begyndelsen?

TORSDAG DEN 2. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
ER VERDENSMAGTERNE I BALANCE?
OPLÆG TIL DEBAT V. LEKTOR PETER VIGGO JAKOBSEN
Valget af Donald Trump til amerikansk præsident har fået alarmklokkerne til at ringe blandt USA’s allierede i både Europa og Asien. Men usikkerheden omkring
Trumps forsvarspolitik er ikke ubetinget en ulempe i forhold til verdensfreden: Hvordan bliver fremtidens balance mellem verdensmagterne?

TORSDAG DEN 9. NOVEMBER KL. 08.30 - 09.15
ROBOTTERNE KOMMER OG TAGER OS – ELLER GØR DE?
OPLÆG TIL DEBAT V. MF FOR DET RADIKALE VENSTRE IDA AUKEN
Robotter har allerede gjort deres indtog hos adskillelige danske produktionsvirksomheder.
Men hvad sker der, når mange af juristens, lægens og journalistens opgaver erstattes af kunstig intelligens? Og hvordan kan vi som mennesker følge med en teknologisk udvikling, der går hurtigere end nogensinde før?
 
TORSDAG DEN 16. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI STEMME OM MENNESKERETTIGHEDERNE?
OPLÆG TIL DEBAT V. VICEDIREKTØR PÅ INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER LOUISE HOLCK
De europæiske menneskerettigheder er skabt ved politisk samarbejde og gensidige forpligtelser på tværs af grænser. De er en reaktion på Anden Verdenskrigs brutale overgreb på individer og minoriteter, men kan i princippet både ændres og fjernes på længere sigt. Flere og flere lande formulerer modstand mod de europæiske menneskerettigheder: Skal vi til at stemme om dem?

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
HVEM SENDER OS SANDE NYHEDER?
OPLÆG TIL DEBAT V. JOURNALIST SUSANNE SAYERS
Falske nyheder er en tendens, der har spredt sig i mediebilledet som ringe i vandet. I bedste fald er de ligegyldige, i værste fald truer de demokratiet. Hvordan
skal vi sortere i dem, og skal de klassiske public-service-medier tage ansvar for at skille troværdige oplysninger fra ikke-troværdige? Og hvilke kriterier skal de i givet fald arbejde ud fra?

TORSDAG DEN 30. NOVEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
SKAL VI SLANKE ELLER FODRE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?
OPLÆG TIL DEBAT V. PROFESSOR OG TIDL. OVERVISMAND CHRISTEN SØRENSEN
Størrelsen på den offentlige sektor er til stadighed til debat. Nogle mener, at den i forhold til landets økonomiske vækst er alt for stor. Andre, at den offentlige sektor er en vigtig forudsætning for sammenhængskraften, og at den udover
velfærd også bidrager til økonomisk vækst, fx med uddannelse og infrastruktur. Men hvad er den gode størrelse for den offentlige sektor?
 
TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2017 KL. 08.30 - 09.15
KAN VI LÆRE AT VÆRE FOLKELIGE?
OPLÆG TIL DEBAT V. HØJSKOLEFORSTANDER SIMON AXØ
Danmark har en lang tradition for folkelige fællesskaber og institutioner. Det folkelige dækker over tanken om et oplyst folk, der tager del i demokratiet og danner foreninger på kryds og tværs af samfundslagene. I dag er det folkelige udfordret af konkurrencestaten, der har nytte som sit højeste mål, og vi bruger mest ordet ’folkelig’, når vi tager på festival og drikker fadøl. Men kan det folkelige igen
blive højeste fællesnævner?

Sted: Alle morgendebatterne finder sted i Vartov,
Farvergade 27, 1463 København K
Fri entré
Arrangør: Grundtvig-Akademiet, FORA København og Danmarks Biblioteksforening

 
Grundtvigsk Forum Tlf: +45 41 93 90 00 Bank: 4180 3119 080 339
Vartov
Giro: 4180 300 23 06
Farvergade 27
1463 København K Mail: Vartov@vartov.dk